Skip to content Skip to navigation

BESTSELLERs nye 1300m2 store butik i Aarhus

BESTSELLER Rømerhus

BESTSELLER Rømerhus er en ny milepæl i forhold til, hvordan vi tænker retail. Alt er centreret omkring inspiration, trends og en tæt dialog med kunderne. Kunst- og livsstilselementer kommer til at fylde meget i butikken og vil tilføre varme og personlighed til et ellers stramt designkoncept. Vi vil, at vores kunder skal besøge BESTSELLER Rømerhus for at købe vores lækre kollektioner – men også for at få en unik totaloplevelse.

Når vi når åbningsdatoen, vil vores 1300m2 store butik i to etager afspejle det allerbedste, vores brands kan tilbyde. 

Rømerhus blev grundlagt i 1895 på en af de mest attraktive adresser i Aarhus. Ejendommen har gennem årene huset diverse tøjbutikker, specialbutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig.

Siden BESTSELLER overtog bygningen i 2011, har den gennemgået en omfattende renovering, så den nu igen fremstår med sit oprindelige udtryk. Såvel indvendig som udvendig emmer Rømerhus af kvalitet og udsøgt håndværk, og samtlige faser af projektet bygger på gennemtænkte løsninger – selv ned i de mindste detaljer.

Kælderetagen ud mod Aaboulevarden vil danne rammen om Café Römer, og de øverste tre etager vil huse diverse kontorfaciliteter.

Velkommen til BESTSELLER Rømerhus.

Kunne du tænke dig at arbejde i Rømerhus? Lige nu har vi ikke nogle åbne stillinger, men du er meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning her.

Uopfordret Ansøgning