Skip to content Skip to navigation

BESTSELLER

Koordinator til Microsoft Dynamics 365 for Retail-team

Location: Brande, Denmark

Apply before:

Leder du efter en mulighed for at anvende og udvide din viden inden for Microsoft Dynamics 365 for Retail? Og brænder du for at arbejde agilt? Så kan BESTSELLER IT være stedet for dig!

Vi er kommet i mål med vores agile rejse og er nu 100% agile. Med hurtige, produktorienterede teams er BESTSELLER IT organiseret så mennesker, processer, teknologi og information bringes tættere sammen. Det er nødvendigt i dag for at skabe resultater.

Vi leder efter en ny talentfuld kollega til vores Retail Team. Som Koordinator er du bindeleddet mellem vores brands og partnere i vores udrulning af Microsoft Dynamics 365 til alle vores butikker.

Vores mål er at implementere Dynamics 365 for Retail og MPOS i alle vores butikker (+2.100). Vi er allerede live med flere brands i to lande og forventer at have 900-1200 butikker live i 2021. Dette er en unik mulighed for at slutte dig til den største Retail-implementering af Microsoft D365 & MPOS i verden lige nu.

Teamet
Du bliver en del af et selvstændigt SCRUM-team bestående af højt kvalificerede, tværfunktionelle kolleger - alle med indsigt i forskellige aspekter af vores produkter og teknologier. Vi har end-to-end ansvar for hele løsningen, som vi løbende forbedrer for at sikre, at den er lige så leveringsdygtig i morgen som i dag. Trods vores størrelse og kapacitet er atmosfæren i BESTSELLER IT mere som en start-up. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og du vil opleve et stort råderum i forhold til at eksperimentere med nye teknologier.

Jobbet
Dit primære ansvar bliver koordineringen, planlægningen og eksekveringen af en omfattende, global udrulning af Microsoft Dynamics 365 for Retail til vores brands og partneres butikker, herunder:

  • Planlægning og koordinering af implementering med vores partnere og brands
  • Koordinering med andre teams omkring HW-installation
  • Hypercare i forbindelse med implementering
  • Træning/undervisning
  • Opfølgning på krav og ønsker om ændringer
  • Udfærdigelse og opdatering af manualer og guides.

Der kan til tider være rejseaktivitet.

Kvalifikationer

  • IT-uddannelse eller anden relevant baggrund
  • Erfaring med retail og/eller Dynamics 365 for Retail er en fordel, men ikke et krav
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.

Personlighed
Du nysgerrig på at lære nye processer og systemer og griber alle udfordringer med gåpåmod og en ”no problem”-indstilling. Du er dit ansvar bevidst og sætter en ære i at levere en optimal løsning til kunden, hvor du med dit kritiske øje og sans for detaljer er garant for kvalitet. Som person er du positiv og imødekommende. Du bidrager konstruktivt til gruppediskussioner og nyder at finde kreative løsninger på komplekse problemstillinger. Du befinder dig godt i et lille, agilt team, og det er naturligt for dig at dele din viden og inspirere og støtte dine kolleger. Du har en forretningsorienteret tankegang og trives i en rolle, hvor du arbejder i tæt samarbejde med kolleger over hele verden. Du er serviceminded og evner at kommunikere med stor gennemslagskraft på alle niveauer, både lokalt og globalt.

Nysgerrig?
Besøg os på LinkedIn, hvor vi løbende deler glimt fra vores hverdag i BESTSELLER. Mød desuden din kommende leder på hans LinkedIn-profil.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kim Guldager på +45 30853481.
Ellers send os din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 30. september 2020. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi finder den rette kandidat.


About BESTSELLER IT
We are more than 200 people strong with our primary location in Denmark and hubs in Spain and Germany. We are excited about what we do, but there’s more to us than our tech stack. We are young at heart and thrive in a flat organization. Our teams are agile and empowered with end-to-end responsibility. We want to be at the forefront of the newest technologies, and we move forward together. Every day.

If you want to play a significant part in empowering our business, then welcome to BESTSELLER IT.

BESTSELLER IT is part of the worldwide fashion company BESTSELLER. For more information, please go to www.about.bestseller.com.

Apply

Come work with us

Application advice

We are continuously on the lookout for new talented and committed colleagues, so we are very pleased to receive lots of applications from candidates who are eager to join our company.


To ensure the best starting point for the recruitment process, here is some good advice that can help you write a targeted application.

Get our advice

Did you not find what you were looking for?

Job Alert

Sign up to get an update as soon as we have a job that matches your profile.

Create a job alert